Æble 'Rød Aroma'

Rød Aroma er et vore smukkeste æbler, stort, højrødt og meget velformet. Frugten er middelfast, saftig og syrlig-sød. Spisekvaliteten er helt i top. Der findes næppe bedre æbler inden for dens sæson som starter sidst i September og rækker et par måneder frem forudsat passende opbevaring. Rød Aroma blev 'født' under oliekrisen i 1973 som et resultat af en Filippa x Ingrid Marie krydsning i Sverige. Det gør Rød Aroma til en af vore yngre æblesorter i hvilken de bedste fra begge forældre er forenet. Træet er meget frugtbart, men kan navnlig ved overbæring et år svigte frugtsætningen det følgende år. Udtynding kan være en god idé.

Malus domestica 'Rød Aroma'