Figen 'Petrovaca'

I figensorten 'Petrovaca' troede jeg i lang tid at jeg havde fundet den nye supersort jeg har ledt efter i mange år. I de hårde vintre i 2010 til 2013 var den i begyndelsen den eneste sort, der slet ikke frøs om vinteren på friland, men efterfølgende har også den måtte tage imod tæsk fra barfrosten kombineret med vind. Frugten er blandt de største vi har dyrket, cirka det dobbelte af Dalmatinerfigner. Smagen i frugten er rigtigt god, forudsat fuld modenhed. Sorten er ny i Danmark og stammer fra Bosnien, hvorfra en flygtning fra krigen dér, tog den med til Danmark. En meget dyrkningsværdig figensort.

Ficus carica 'Petrovaca'