Spisekastanje 'Combale'

'Combale' er en af de mest populære spisekastanjesorter i de franske alper. Selvom den ikke modner udpræget tidligt er det en af de sorter der fungerer 'længst oppe ad bjerget'. Det er i regelen en god indikator for om sorterne vil modne i de kølige danske sommre. Jeg har dog ikke haft blomster på mine træer af denne sort endnu. 'Combale' er en udmærket bestøver af andre sorter.