Klatrefrugt

Generelt: 

I klatrefrugt samles alle klatrende frugtplanter, uden skelen til botanisk tilhørsforhold. I praksis mest Vin- og Kiwi planter, men senere også den spændende Schisandra chinensis, når det lykkes os at finde en bestøversort til vores egen plante. Af Kiwisorter har vi både de almindelige store, Actinidia chinensis, som vi kender fra butikkerne, samt de små mini- eller Stikkelsbærkiwier, Actinidia arguta, der er fuldt hårdfør på friland. Hos begge arter er det vigtigt at man sørger for gode bestøvningsforhold for et godt resultat (passende udvalg af bestøvere, samt læ, sol og bier).