Drømmen om det gode liv

Siden vi købte stedet i 2003, har vi arbejdet hårdt for at bygge det op til det, det er i dag. Alt, hvad der er på vores grund, er bygget fra bunden. Ved egen indsats og med hjælp fra søde mennesker i vores netværk.

En stor del af drømmen har været at leve ikke bare på, men også af stedet. At opbygge og udvikle en virksomhed, der sammentænker bæredygtig produktion med en vellykket social indsats. Og på den baggrund at skabe en tilværelse, hvor vi har tid til vores børn og arbejder med det, vi brænder for.

I 2009 gjorde vi Lars' livsprojekt – forædling og formering af økologiske planter - til vores levebrød. Siden er det gået stærkt. I dag har vi en stor produktion og et bredt udvalg af økologiske frugttræer og buske.

2012 blev opstartsåret for vores socialøkologiske projekt, hvor vi tilbyder virksomhedspraktik til mennesker, der i længere tid har været uden for arbejdsmarkedet. Det er en ressource for vores planteskole, og samtidig en daglig glæde, fordi vi kan se, at det nytter. Vi kan lykkes med at skabe resultater for det enkelte menneske ved at kombinere ro og rehabiliterende rammer med arbejdet i naturen.

Drømmen lever. Og vi udvikler stadig vores visioner for Westergaards.

Vi har åbent for salg fra 1. august og ind til der er udsolgt ca. 1. oktober.

Lars og Bettina Westergaard
Rynkeby Hestehave 42
5300 Kerteminde
lars@westergaards.dk
Lars: 26575974
Bettina: 26515050