Pære 'Conference'

Conference er en rigtig lækker pære, der kan holde den gode spisekvalitet til februar, hvis den opbevares meget koldt. Træet er meget stabilt med stor bæring hvert år. Den plukkes i første halvdel af oktober. Den er saftig og sød med en god aroma over en lang periode. Træet har de første år en ret kraftig opret vækst, der hurtigt tynges udad af den tidlige bæring. Senere er væksten middelkraftig med en regelmæssig bred krone. Det blomstrer tidligt til middeltidligt og kommer hurtigt i god, frugtbar bæring. Det kan være en god idé, at tynde frugterne ud til 10-15 cm afstand i juni-juli.

Pære 'Conference'

Pyrus communis 'Conference'